Chau, Argentina, nos vemos!

Jeg har i december måned besluttet mig for at tage tilbage til Danmark allerede i januar. Det gør jeg på grund af min meniskskade, som har irriteret mig meget i hele mit udvekslingsforløb og har forhindret mig i en masse aktiviteter. 

I Danmark skal jeg have skaden undersøgt igen, og muligvis skal jeg opereres på ny. Hvis jeg tager hjem til juli og finder ud af, at jeg skal opereres igen, vil jeg skulle vente til august, og så skal jeg igennem hele mit genoptræningsforløb i starten af 2.g - oven i for eksempel en studietur. Det bliver for meget, og den risiko vil jeg ikke tage.

I stedet vil jeg hellere spare sammen og tage tilbage til Argentina i et sabbatår efter gymnasiet i et stykke tid, som afhænger af, hvor meget, jeg får sparet sammen.

Jeg flyver fra Buenos Aires den 12. januar. Den 13. januar mellemlander jeg i Frankfurt, hvorefter jeg flyver den sidste strækning til København.

Jeg er så ekstremt heldig, at min værtssøster, Antonella, skal til Buenos Aires for at få udstedt sit visum til USA, før hun tager på udveksling i januar. Derfor tager jeg med Eduardo, Ana og Antonella til Buenos Aires den 5. januar. Mine forældre bliver i Buenos Aires indtil den 11. januar, hvorefter de siger farvel til mig og Antonella, som tager fra Buenos Aires til Dallas, Texas, så snart, hun har sit visum. På den måde får jeg en uge i Buenos Aires, hvor vi, udover at få lavet Antonellas visum, også har tid til at få et godt kig på, hvad der skulle være en fantastisk by - Sydamerikas Paris!

Nu da beslutningen er taget, og hjemrejsen er bestilt, kan jeg tænke tilbage på mine 4 måneder i Argentina og alt, hvad jeg har fået ud af opholdet. Det har været en vildt spændende, fascinerende og lærerig tid - med op- og nedture. 

Jeg har lært spansk nok til at jeg forstår stort set alt, hvad der bliver sagt til mig, og til at jeg kan snakke uden problemer med de folk, jeg møder.

Det har til tider været svært at være væk fra hele mit liv, min familie, mine venner og min kæreste i Danmark. Jeg har hele tiden savnet dem - nogle gange mere end andre. Men jeg er også blevet bedre til at være væk fra dem, og jeg har fundet måder at tackle mine problemer på, som jeg også kan bruge senere, når jeg for eksempel flytter hjemmefra.

Det har alt sammen været med til at gøre mig mere selvstændig.

Udover det, har jeg opbygget et fantastisk netværk af venner fra hele verden. Jeg kan til enhver tid tage til næsten hvor som helst og have mindst én ven at besøge og ét sted at bo. Det samme gælder for mine venner, som altid er mere end velkomne til at komme og besøge mig. Det netværk er jeg utroligt taknemmelig for - det er helt unikt.

Sidst, men ikke mindst, har jeg lært et nyt land og en ny kultur at kende. Og ved at rejse Patagonien rundt med folk fra hele verden, har jeg fået en bred kulturforståelse, som jeg også kan bruge i fremtiden, hvis jeg får lyst.

Alt i alt er jeg vildt taknemmelig for al den erfaring, jeg har fået i løbet af mit ophold i Argentina, og jeg vil altid tænke tilbage på månederne med glæde.

Nu glæder jeg mig til at starte på Grindsted Gym igen den 16. januar, hvor jeg skifter til spansk og tager det sidste halvår af 1.g på ny. Det bliver dejligt at se jer alle sammen i Danmark - vi ses snart!

En rundvisning på Balcon de la Ciudad Casa 30

Nu har jeg efterhånden boet ved min familie i 4 måneder... så det er også på høje tid, at I får en rundvisning i mit hus, Balcon de la Ciudad Casa 30 - Byens altan, hus 30.

Vi nærmer os huset

Et nærmere kig på huset - bygget i bedste sydlandsstil.

Her kan I se "forhaven".

Bagindgangen - ind gennem garagen.

Eduardo - min papa - og Clota. En lille, skør hund, som aldrig løber tør for energi.

Her er både Clota og Eyvis. Eyvis er Clotas mor og hun er halvgammel. Hun har fået leukæmi for en måned siden, så hun sover meget, og har ikke meget energi. To fuldstændige modsætninger.

Træd ind i køkkenet, hvor vi spiser desayuno, almuerzo y cena - morgenmad middagsmad og aftensmad.
Gå op ad trappen og kom til mit værelse, som jeg for nyligt er begyndt at dele med Bas fra Holland.

Her er vores værelse! Jeg beklager vores rod (nej, egentlig ikke, haha).

Et kig til venstre resulterer i et kig ind på vores badeværelse.

Vores skrivebord og en afslappet Bas.

I skolernes sommerferie har vi god tid til afslapning.

Vi går ned ad trappen igen, og befinder os endnu engang i køkkenet. Dette billede er dog fra før feriens start, og Antonella er klædt i sin skoleuniform.

Vi træder ind i vores stue. Vores hoveddør befinder sig til højre for spisebordet.

Denne gang fører ind til vores kontor og mine forældres og Antonellas værelser.

Vores andet badeværelse.

Vores kontor. Til venstre ligger Antonellas værelse, som jeg stadig ikke har formået at få fat i et foto af (nok mest på grund af hendes modvilje). Det må I have til gode.

Mine forældres soveværelse. Vi går ud gennem døren bag sengen og ender i...

...haven.

Det allervigtigste objekt i haven: min fars grill, som han laver asado på.
Hvis I ikke ved, hvad asado er, så kan jeg fortælle jer, at det er kød, kød og kød. Tjek billedet i mit første blog-indlæg, eller søg på google.

Til sidst får I et billede af vores lille hundehus, som vores hunde faktisk ikke bruger... men det er der alligevel for stemningens skyld!

Jeg håber, det gav et godt indtryk af, hvordan jeg bor!

Viaje al Sur - en 17-dages rejse til det sydlige Argentina

Jeg har i de sidste par uger rejst rundt i hele Sydargentina med omkring 50 andre udvekslingsstudenter. Vi har set fantastiske landskaber, været i verdens sydligste by, fotograferet hvaler og pingviner og tilbagelagt i alt 9.000 km fra start til slut i vores bus! Min rejse bliver fortalt gennem masser af billeder og forklarende tekst - men først får I lige programmet, som vi modtog inden rejsen (klik på billederne for at gøre dem større):

Vi startede ud med at køre fra Cordoba til Puerto Madryn. En dejlig lang køretur med overnatning i bussen.

View Larger Map

I Puerto Madryn boede vi i cabañas - kabiner med plads til fire-fem personer.

Puerto Madryn er en havne- og turistby. Byen ligger i provinsen Chubut og lige ud til Atlanterhavet. Efter vi havde fundet os til rette i vores cabañas smuttede vi på en rundtur i og omkring byen.

Næste dag tog vi på hvaljagt - dog uden harpuner. Men udstyret med redningsvest og kamera var jeg klar til at jage hvaler og tage nogle fantastiske billeder. Vi kørte i bus til Peninsula Valdés - halvøen, som ligger til højre for Puerto Madryn på kortet et par billeder ovenfor. Herfra sejlede vi afsted for at spotte hvaler...

Som I kan se, fik jeg taget nogle flotte billeder - hvalerne var nogle gange ikke mere end 10 meter fra os!

På vejen tilbage havde vi lige tid til at stoppe et par gange for at se flere dyr - levende og døde...

Dagen gik hurtigt, og før vi nåede at læne os tilbage og værdsætte de fantastiske oplevelser, havde vi sovet, spist morgenmad og var på vej til vores næste stop i El Calafate. Endnu en lang køretur, som I kan se på kortet.

View Larger Map

På vej til El Calafate havde vi igen tid til et stop, hvor vi så... pingviner!

Derefter kørte vi videre, og efter noget, der føltes som en evighed, var vi endelig kommet til andet stop på rejsen - El Calafate.

Her blev vi indkvarteret i flotte træ-kabiner i bedste alpestil, og vi slappede af resten af dagen oven på en lang køretur. Vi havde også tid til et lille smut til den lokale sø, hvor vi var så heldige at se en masse flamingoer, hvilket overraskede mig, for jeg havde ingen anelse om, at man kan finde flamingoer i Argentina.

Dagen efter tog vi på gletsjer-tur til Glacier Perito Moreno - verdens største gletsjer - som løber ud i Lago Argentino. Det er et smukt syn...

Herefter ankom vi til nationalparken med indgangen til gletsjeren, og vi havde god tid til at tage masser af billeder - jeg vil spare jer for de fleste, men I skal da lige have et par af de flotteste.

Herefter tog jeg på en sejltur rundt om gletsjeren med Toni, Jenny og Kally - alle tre fra USA. Resten tog på en gåtur på gletsjeren. Jeg måtte sige fra på grund af mit knæ, men sejlturen var nu også en flot - og blæsende - oplevelse.

Om aftenen, efter vi kom tilbage til vores hytter, tog vi alle sammen på en pub - det var hyggeligt, og som altid får man snakket godt sammen.

Dagen efter var fri til at lave, hvad vi havde lyst til - det resulterede i at jeg tog ud at spise med tre smukke piger... nej, jeg lyver ikke! Maden var... udelukkende tilregnet turister... men selskabet var godt, så det gjorde ikke så meget.

Om aftenen pakkede vi og forberedte os på vores næste rejse til Ushuaia - verdens sydligste by!

View Larger Map

På rejsen skulle vi igennem Chile, hvilket tog sin tid; over 50 udvekslingsstudenter fra alle andre steder i verden end Sydamerika, alle med et pas, som skal godkendes og stemples.... forestil jer det. Herefter tog vi på en sejltur over Estrecho de Magallanes for at komme til Argentinas sydligste provins, Tierra del Fuego - Ildlandet. Det dramatiske navn blev opfundet af portugeseren Ferdinand Magellan. Da han første gang ankom til det sydlige Argentina, kunne han se en masse røg fra de indfødte Yaghan-indianeres bål - deraf navnet.

I Ushuaia er der ingen skat. Det resulterer i billig elektronik, parfume, tøj og andre gode sager, så i Ushuaia stod den på shopping, shopping og shopping. Jeg fik købt et par høretelefoner og en Boca Juniors trøje - et af de rigtig store fodboldhold i Argentina, som hører hjemme i Buenos Aires. Det resulterede i delte meninger fra de fanatiske argentinere, som jeg mødte rundt omkring i byen... :-)

Anden dag i Ushuaia tog vi på udflugt til en slædehunde-opdrætter, som viste os alle sine hunde.

Eftermiddagen blev igen brugt på shopping og afslapning.

Tredje dag tog vi til Tierra del Fuegos nationalpark ved "verdens ende" - det sydligste mulige punkt, vi kunne komme til. Her blev vi vist rundt i den flotte park, for til sidst at ende ved havet, omkanset af bjerge . Et specielt og smukt syn, som jeg aldrig har oplevet før.

Vores sidste eftermiddag i Ushuaia blev igen brugt på... shopping. Jeg valgte dog at forberede mig lidt på den kommende køretur til Bariloche. En af Argentinas berømte skibyer, som hvert år besøges af turister fra hele verden.

Rejsen tilbage til det nordligere Argentina foregik igen gennem Chile, hvor vi tog den modsatte sejltur over Estrecho de Magallanes. Herefter havde vi endnu en lang køretur for os. Vi kørte først til byen Esquel, hvor vi tilbragte en nat, før vi kørte videre til Bariloche.

View Larger Map

Køreturen fra Esquel til Bariloche var knap så lang som de forrige.

View Larger Map

Vi ankom til Bariloche ved middagstid. Herefter havde vi en dag til at slappe af på vores hotel, før vi om aftenen tog i byen. Jeg bowlede mod en dansker, to ungarere og to tyskere... og vandt!

Dagen efter tog vi på udflugt omkring Bariloche. Her så vi flotte bjergsøer med aske fra undergrundsvulkaner - og vi så et berømt hotel med det sjove navn Llao Llao.

Vi var tilbage i Bariloche ved middagstid. Efter frokost besøgte vi en chokoladefabrik. Bariloche er berømt for sin schweizer-style chokolade. Byen er helt klart præget af tyske, østrigste og schweiziske indtryk fra alle de immigranter, der har bosat sig i byen. I 90'erne var Bariloche også i medierne, da man opdagede, at gamle nazister havde søgt tilflugt og boet der i mange år. Chokoladen er nu en af de gode ting, som nazisterne og de andre immigranter tog med sig fra Europa, og der blev da også købt rigeligt med chokolade til venner og familie.

Eftermiddagen var fri til at gå på opdagelse i Bariloches gader og stræder. Om aftenen tog vi på en pub og hyggede os indtil to-tiden, hvor vi smuttede hjem i seng. Dagen efter stod på endnu en rejse til San Martin de los Andes. Vores sidste stop inden Cordoba, hvor vores rejse sluttede.

Rejsen var en af de kortere, men utroligt flot; hele turen var en tur rundt om Los Siete Lagos - De Syv Søer. Nogle flotte bjergsøer, som bestemt var et syn værd.

View Larger Map

Om eftermiddagen ankom vi til vores hotel i San Martin de los Andes. Vores sidste aften tilbragte vi på hotellet, hvor vi udvekslede pins og visitkort, skrev hilsener til hinanden og ellers bare hyggede os sammen. Til sidst smuttede vi i seng, og dagen efter stod på endnu en lang bustur med overnatning til Córdoba - rejsens ende.

Vi ankom til Cordoba om morgenen den 10. november. Alle med 17 dages minder fra en smuk og mindeværdig rejse, som ingen af os nogensinde vil glemme. Jeg ville ønske, at jeg kunne dele mere med alle jer derhjemme, men Patagonien er et sted, som skal opleves på egen hånd. Jeg er stadig imponeret over de store afstande, vi har rejst og de helt forskellige steder, vi har besøgt. For mig har det været en rejse for livet, og hvis jeg nogensinde får muligheden, vender jeg tilbage for at udforske endnu flere dele af Patagonien.